Gemt
Presse og Nyheder

Oversigt: Gennemførte hjælpetiltag

Nyhed

19. marts 2020

Dansk Erhverv har siden starten af corona-epidemiens udbrud arbejdet med og anbefalet tiltag, der skal imødekomme de økonomiske udfordringer, virksomhederne møder. Regeringen har allerede iværksat en række af disse tiltag i form af lovforslag og politiske aftaler, men der er stadig brug for flere tiltag. Her bringer vi en oversigt over tiltag, der allerede er gennemført.

Dette er et situationspapir, der opdateres løbende. Situationen udvikler sig hele tiden, og det gør de værktøjer, der kan hjælpe os igennem krisen også.

Ved spørgsmål og for vejledning, se danskerhverv.dk/corona/

Gennemførte hjælpetiltag

Senest opdateret 4. april kl. 11.50 Opdateres løbende.

Af det nedenstående fremgår forslag, som Dansk Erhverv har foreslået og kæmpet for. Tiltagene er alle vedtaget og gennemføres. 

Hvor finder jeg som virksomhed svar på mine spørgsmål?
Dansk Erhverv modtager i øjeblikket mange spørgsmål fra medlemmer om kompensationsordninger og konkrete forhold i hjælpepakkerne. Vi offentliggør løbende svarene i vores nyhedsbreve og på vores hjemmeside, men der er fortsat en del spørgsmål, som myndighederne skal forholde sig til, og som vi endnu ikke har fået svar på. Læs mere her.


Regeringen og arbejdsmarkedets parter styrker trepartsaftalen om midlertidig lønkompensation

Præsenteret af regeringen og arbejdsmarkedets parter, mandag 30. marts

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om at forbedre trepartsaftalen om midlertidig lønkompensation til lønmodtagere, der er i fare for at miste deres job som følge af corona-krisen.

Den nye aftale betyder, at det maksimale støtteniveau for både funktionærer og ikke-funktionærer hæves fra hhv. 23.000 og 26.000 til 30.000 kr. pr. måned pr. omfattet fuldtidsansat. 

Staten vil fortsat finansiere 75 pct. af lønnen for funktionærer og 90 pct. af lønnen for ikke-funktionærer. Øvrige betingelser for lønkompensationsordningen følger den nuværende lønkompensationsordning, som er aftalt 14. marts.
 
Den styrkede midlertidige kompensationsordning vil gælde fra 9. marts til 9. juni 2020. Virksomheder, der allerede har søgt om lønkompensation, er dermed også omfattet af det højere støtteniveau. Læs mere på finansministeriet.dk. Se vores medlemsguide om lønkompensation her.

 


Mulighed for fritagelse for renter og gebyrer

Præsenteret af skatteministeren, mandag 30. marts

Virksomheder, der som følge af pludseligt opståede hændelser, ikke har indbetalt A-skat og AM-bidrag i marts, har efterfølgende mulighed for at ansøge Skattestyrelsen om fritagelse for renter og gebyrer, som virksomheden normalt ville skulle betale. Læs mere på Skattemnisteriets hjemmeside og her på danskerhverv.dk

 


Midlertidig kompensation for virksomheders faste udgifter og kompensationsordning, der tilgodeser selvstændige og freelancere

Et samlet Folketing står bag ny hjælpepakke, torsdag 19. marts

  • Midlertidig kompensation for virksomheders faste udgifter
    Virksomheder på tværs af brancher skal kunne få midlertidig kompensation for virksomheders faste udgifter. Kompensationen målrettes virksomheder med et stort fald i omsætningen hjemme (mere end 40 pct.).

    Erhvervsdrivende, som ved bekendtgørelse er påbudt fuldt lukket, vil i denne periode blive kompenseret, svarende til 100 pct. af de faste udgifter.
    Læs aftalen om COVID-19 initiativer her

  • Midlertidig kompensationsordning for selvstændige
    Ordningens målgruppe er selvstændige, hvis virksomhed som konsekvens af COVID19 forventer at opleve omsætningstab på minimum 30 pct. Det er samtidig en betingelse for at opnå støtte gennem ordningen, at virksomheden i gennemsnit har haft en omsætning på mindst 15.000 kr. pr. måned i en forudgående periode.

    Kompensationen vil udgøre 75 pct. af det forventede omsætningstab i perioden sammenlignet med den gennemsnitlige omsætning i seneste regnskabsår. Kompensationen kan dog maksimalt udgøre 23.000 kr. pr. måned (pr. CPR-nummer, hvor der er flere ejere). Såfremt den selvstændige har en medarbejdende ægtefælle, hæves loftet for den maksimale kompensation med 100 pct., svarende til 46.000 kr. Kompensationen er skattepligtig.
    Læs aftalen om COVID-19 initiativer her.

  • Trecifret milliardbeløb til eventuelle yderligere initiativer
    Parterne er også enige om at tage alle nødvendige skridt for at bringe danske virksomheder og arbejdspladser bedst muligt gennem COVID-19-epidemien og er villige til om nødvendigt at prioritere et trecifret milliardbeløb til eventuelle yderligere initiativer.

    Læs faktaark om COVID-19 initiativer her.
    Kilde: Finansministeriet 


Lønkompensationsordning forbedres og bliver mere fleksibel

  • Regeringen og arbejdsmarkedets parter præsenterede søndag en trepartsaftale om en midlertidig lønkompensationsordning for fyringstruede private lønmodtagere. Det præciseres nu,at virksomheder kan godt træde ind i ordningen, selvom de forud for deres indtræden i ordningen har foretaget afskedigelser som følge af corona-virus. Der kan dog ikke ydes lønkompensation til allerede afskedigede medarbejdere, selvom disse fortsat måtte arbejde på virksomheden i deres opsigelsesperiode.

    Der stilles ikke tidsmæssige krav til hvor lang en periode der skal gå fra at der er sket afskedigelser i virksomheden, til at der indtrædes i ordningen for andre medarbejdergrupper.

    Lønkompensationen er betinget af, at virksomheden i den lønkompenserende periode ikke afskediger ansatte som følge af økonomiske årsager. Såfremt virksomheden senere måtte opsige, stopper ordningen derfor for hele virksomheden, dog alene for det fremadrettede og man vil kunne beholde modtaget kompensation der dækker frem til udtrædelsestidspunktet.

    Læs mere her og i vores vejledning: Vejledning til aftale om midlertidig lønkompensation for lønmodtagere på det private arbejdsmarked.


Forbedring af små og mellemstore virksomheders likviditet

Præsenteret af regeringen mandag 16. marts

  • Regeringen foreslår at udskyde momsbetalingerne for små og mellemstore virksomheder samt udskyde fristen for betaling af B-skat. Tiltagene ventes at forbedre virksomhedernes likviditet med 40 mia. kroner og skal hjælpe danske virksomheder og lønmodtagere gen-nem de nuværende udfordringer. Tilsammen forbedrer det likviditeten med 40 mia. kr. for små og mellemstore virksomheder samt for selvstændige. Læs faktaark om lempede betalingsvilkår, der skal styrke
    likviditeten i mindre virksomheder.

Trepartsaftale om midlertidig lønkompensation for lønmodtagere på det private arbejdsmarked

Præsenteret af regeringen søndag 13. marts

  • Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en trepartsaftale om en midlertidig løn-kompensation for fyringstruede lønmodtagere. Aftalen er et stort bidrag til, at vi i fællesskab sikrer, at COVID19 i mindst mulig omfang rammer danskernes arbejde og levebrød. Fakta om den nye ordning om lønkompensation

To garantiordninger, sygedagpengerefusion, fleksibel arbejdsfordeling og frigivelse af den kontracykliske kapitalbuffer

Præsenteret af regeringen torsdag 12. marts

  • To nye garantiordninger. Den ene er målrettet store virksomheder og kommer til at fungere på markedsvilkår. Den anden er målrettet små og mellemstore virksomheder og indebærer en lavere garantiprovision for virksomhederne, hvorfor der afsættes en statslig tabsramme på 1 mia. kr. På virksomhedsguiden kan du læse mere om, hvordan staten kan understøtte lån til din virksomhed, hvis I er ramt af COVID19. Se også Faktaark om garantiordninger (Finansministeriet).

  • Sygedagpengerefusion fra dag ét, når medarbejderen er syg af COVID19 eller i karantæne. Der lægges således op til, at sygedagpengesystemets såkaldte arbejdsgiverperiode suspenderes. Faktaark om refusion til arbejdsgivere i arbejdsgiverperiode og sygedagpenge til selvstændigt erhvervsdrivende fra første fraværsdag (Finansministeriet).

  • Ordningen med arbejdsfordeling bliver mere fleksibel. Ordningen betyder, at virksomheder – efter aftale med den lokale fagforening, tillidsrepræsentanten eller evt. samtlige medarbejdere – kan sætte medarbejdere ned i tid i en midlertidig periode, og medarbejderne så kan få supplerende dagpenge. Beskæftigelsesministeren har valgt at gøre ordningen mere fleksibel, så virksomhederne hurtigt kan tilpasse sig situationen, og man kan undgå afskedigelser af medarbejdere. Faktaark om arbejdsfordeling gøres mere fleksibel (Finansministeriet).

  • Frigivelse af den kontracykliske kapitalbuffer. Erhvervsministeren har besluttet at frigive den kontracykliske kapitalbuffer, så den er nul med øjeblikkelig virkning. Derved får bankerne og institutterne med deres nuværende kapitalbeholdning lettere ved at låne penge ud til berørte
    virksomheder. Faktaark om frigivelse af den kontracykliske kapitalbuffer (Finansministeriet).

Moms, AM-bidrag, A-skat, kompensation og corona-enhed

Præsenteret af regeringen tirsdag 10. marts

  • Ny hastelovgivning, der understøtter virksomhedernes likviditet ved midlertidigt at udskyde betalingsfristerne for moms, AM-bidrag og A-skat. Find vejledning til midlertidig udskydelse af betalingsfrister på virksomhedsguiden.dk.

  • Kompensation til arrangører, der i marts måned har aflyst eller udskudt arrangementer med mere end 1.000 deltagere og arrangementer på under 1.000 deltagere, som er målrettet særlige COVID19-risikogrupper, f.eks. ældre eller helbredsmæssigt sårbare. Find spørgsmål og svar om kompensationsordning for arrangører af større arrangementer på virksomhedsguiden.dk.

  • Regeringen og erhvervslivets corona-enhed, der sammen med erhvervslivet skal drøfte målrettede og konkrete forslag til midlertidige tiltag, der kan afhjælpe aktuelle udfordringer for i første omgang transporterhvervene samt turisme og oplevelsesøkonomi.
    Find ynderligre praktisk information om denne hjælpepakke her.

Organisationsaftaler 

  • 13. marts. Dansk Erhverv og 3F har indgået aftale om, at medarbejdere kan hjemsendes i hotel- og re-staurationsvirksomheder uden løn. Det sker som følge af udbruddet af coronavirus.

    Det samme gælder for medarbejdere omfattet af serviceoverenskomsten, der kan hjemsendes uden løn, da parterne er enige om, at der er tale om force majeure jf. overenskomsten § 15, stk. 5.

    Ifølge aftalerne skal virksomhederne ikke betale løn for de timer, som medarbejderne er hjem-sendte. Når forholdene normaliseres, skal medarbejderne genoptage deres arbejde.

    Organisationsaftalen gælder indtil videre til 29. marts 2020. Organisationerne vil fremadrettet overveje, om eventuel forlængelse skal indgås.
  • 14. marts. Organisationsaftale om hjemsendelse med 3F Transport for hele TA-området, der gi-ver mulighed for at hjemsende personale. Aftalen giver således mulighed for at hjemsende medarbejdere, hvis arbejdskraft der, som følgevirkning af manglende ordre grundet corona-virus epidemien, i en midlertidig periode ikke er behov for. Medarbejderen anses således ikke for opsagt, men kan hjemsendes uden løn. Aftalen gælder indtil den 13. april 2020.

Andre gennemførte initiativer

  • Suspendering af køre/hviletidsbestemmer samt miljø- og støjzoner, så der kan leveres varer til butikkerne i det omfang, det er nødvendigt. Læs uddybende her.
  • På opfordring fra Dansk Erhverv har undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil den 13. marts udsendt et brev til kommunerne, der præciserer reglerne om nødpasning af børn. Ministeren slår fast, at 0-9-årige, hvis forældre er ansatte i private virksomheder, der ikke har hjemsendt medarbejderne, kan gøre brug af nødpasning. Forældrene skal have afsøgt andre muligheder for pasning før, at de kan gøre brug af nødpasning.

Kontakt os

Dansk Erhverv Hotline på telefon 3374 6400

Sidste nyt fra Dansk Erhverv i din indbakke

Tilmeld nyhedsbrev

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om website cookies.