Gemt
Presse og Nyheder

Her er detailhandlens vindere og tabere af coronakrisen

08. juli 2020

Coronakrisen og de initiativer, der blev gennemført med henblik på at inddæmme smittespredningen, mørklagde henover natten, midt i marts, store dele af dansk detailhandel. Der er dog markante forskelle på, hvordan de forskellige dele af detailhandlen er ramt af krisen.


Dagligvarehandlen klarer sig godt – tøj- og skoforretninger lider
Dagligvarehandlen har samlet set haft gunstige vilkår under krisen og har i løbet af årets første fem måneder knap 5 procent større omsætning end de tilsvarende måneder sidste år. Det er en høj vækst, som vi ellers kun tidligere har set i de allerbedste år, før finanskrisen ramte dansk økonomi.

Tilsvarende har detailhandlen med andre forbrugsvarer end beklædning haft en ret fornuftig start på 2020 med en omsætningsfremgang på lidt mere end 2 procent. Det er særligt byggemarkeder og farvehandlere, der har oplevet omsætningsfremgang, mens forbrugerne har brugt tiden hjemme.

Til gengæld har tøj- og skoforretningerne indtil nu haft et direkte forfærdeligt 2020 med en samlet omsætningstilbagegang på knap 30 procent i år.

 

Øget onlinehandel holder hånden under den samlede omsætning
Mens nogle butikker ikke har haft mulighed for at holde åben, har onlinesalg været en oplagt måde fortsat at genere omsætning. Det har forbrugerne også i stor stil taget til sig. I stort set alle brancher er omsætningen online udviklet sig bedre end udviklingen i fysiske butikker. Der er dog ikke umiddelbart tendens til et permanent skifte i forbrugernes brug af onlinehandel. Vi har nemlig set, at i takt med genåbningen er forbrugerne vendt tilbage til de fysiske butikker, mens onlinesalget så småt er ved at vende tilbage til et niveau, som vi så før krisen.

Kontakt os

Politik og Analyse

Kristian Skriver

Seniorøkonom
Medarbejderprofil

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om website cookies.