Gemt
Presse og Nyheder

Forbrugertilliden styrtdykkede efter Mette Frederiksens tale d. 11. marts

Danmarks Statistik har mandag offentligjort tal, der viser, at forbrugertilliden faldt til minus 6,5 i efter Mette Frederiksen på et pressemøde om aftenen d. 11. marts meddelte, at store dele af det danske samfund blev lukket ned som følge af virusudbruddet.

Nyhed

23. marts 2020

Danmarks Statisk har mandag offentliggjort tal, der viser, at forbrugertilliden faldt fra 3,3 i februar til 0,4 i marts. Det er ved første øjekast et forholdsvist beskedent fald med tanke på, at virusudbruddet ellers ramte det danske samfund hårdt i løbet af marts måned. Dagens tal er imidlertid indsamlet i perioden fra 1.-17. marts, og dermed hovedsageligt før Mette Frederiksen på et pressemøde om aftenen d. 11. marts meddelte, at store dele af det danske samfund blev lukket ned som følge af virusudbruddet.

Danmarks Statistik har derfor også helt ekstraordinært valgt at løfte sløret for den del af besvarelserne, der blev indsamlet i perioden fra 12.-17-marts. Her faldt forbrugertilliden til minus 6,5. Det er voldsomt fald i forbrugertilliden i forhold til niveauet i februar på 3,3. Faldet i forbrugertilliden skyldes ikke overraskende, at forbrugerne ser mindre optimistisk på Danmarks økonomiske situation om et år sammenlignet med i dag

Det bliver unægteligt lidt af en gyser at følge udviklingen i forbrugertilliden over de kommende måneder. Som tingene ser ud nu, så kommer vil til at se et markant fald i forbrugertilliden over de kommende måneder. Den stigende nervøsitet hos danskernes vil utvivlsomt bidrage til at forstærke nedgangen i privatforbruget og dermed dansk økonomi.

Ledigheden er steget kraftigt over den seneste uge og dansk økonomi kan allerede nu siges at befinde sig i en recession. Det er en bekymrende og alvorlig udvikling. Men det er værd at holde fast i at de danske forbrugere samlet set fremstår robust og velkonsoliderede. Det giver begrundet håb om, at privatforbruget forholdsvist hurtigt kan komme i gang igen på den anden side af virusudbruddet. Her bliver det meget afgørende, at forbrugertilliden igen stiger. Her spiller myndighederne en væsentlig rolle. Ligesom kommunikationen fra myndighederne skal være skarp og alvorlig når samfundet lukkes ned, så skal tonen være lige så klar når samfundet igen er klar til at blive åbnet op.

Kontakt os

Politik og Analyse

Tore Stramer

Cheføkonom
Medarbejderprofil

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om website cookies.