Gemt
Presse og Nyheder

Danskerne er villige til at undvære produkter for at reducere madspild

05. august 2020

En analyse fra Dansk Erhverv fra 2019 viser, at 84 procent af de danske forbrugere er klar til at acceptere, hvis dagligvarebutikkerne reducerer deres varelager af ferske fødevarer for at undgå madspild – på trods af at det vil betyde, at nogle varetyper bliver udsolgt tidligere.

En analyse fra Dansk Erhverv viser, at en stor del af danskerne er klar til at acceptere et reduceret varelager for ferske fødevareprodukter som for eksempel bananer, hvis det kan mindske madspildet. Bananer er blandt de madvarer, der procentvis inden for en varegruppe, bidrager mest til madspild. Accepten er på trods af at visse varetyper bliver udsolgt hurtigere, end hvad der hidtil har været tilfældet.

Analysen viser samtidig, at 84 procent vil fortsætte med at handle samme sted trods en øget risiko for udsolgte varer og 52 procent er villige til at gå til en anden butik for at indkøbe eventuelt udsolgte produkter. Omkring 11 procent af de danske forbrugere angiver, at de vil skifte butikken ud med en anden, hvis de oplever udsolgte ferske fødevareprodukter. Analysen er foretaget Norstat for Dansk Erhverv, juni 2019 på baggrund af interviews med 1006 repræsentative danskere.

Kontakt os

Handel

Jakob Lamm Zeuthen

Miljøpolitisk chef
Medarbejderprofil

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om website cookies.