Kreative erhverv

Ulovlig streaming og kopiering skal bekæmpes

Vi har brug for at styrke indsatsen mod ulovlig streaming og kopiering af digitale produkter. Dansk Erhverv anbefaler at sætte ind med bedre håndhævelse af loven og forebyggende tiltag.

På agendaen

Ulovlig kopiering er dyrt

Ulovlig kopiering af film, tv, musik, spil, design- og modeprodukter er i vækst og koster både producenterne og samfundet dyrt. I dag bruger de kreative virksomheder betydelige ressourcer på at beskytte deres produkter og på at bekæmpe de ulovlige internettjenester. Ressourcer, der ellers kunne være brugt på innovation, digitalisering og eksport.

Derfor er der brug for en styrket indsats mod ulovlig kopiering. Dansk Erhverv arbejder for en bedre håndhævelse af loven og mere forebyggelse af de ulovlige aktiviteter.

Styrk politiets muligheder for efterforskning

Dansk Erhverv bakker op om, at der er etableret en IPR-enhed hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), også kaldet Bagmandspolitiet. Det er afgørende, at IPR-enheden får tilføjet tilstrækkelige dedikerede ressourcer i form af specialiserede efterforskere og anklagere.

Forebyg ulovlig kopiering med mere information

Dansk Erhverv mener desuden, at det er vigtigt med forebyggende tiltag mod brug af ulovlige internettjenester. Politikerne og samfundet som helhed skal tage afstand fra ulovlig kopiering.

Det er vigtigt, at danskerne har let adgang til information og overblik over, hvilke internettjenester med kreativt indhold, der er lovlige. Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at regeringen fortsætter den forebyggende indsats mod ulovlig kopiering med vægt på at oplyse og at guide brugerne til at bruge lovlige løsninger.

Læs Dansk Erhvervs analyse af streaming og kopiering:

Ulovlig streaming og download i Danmark
Analysenotat, maj 2018

Streaming boomer
Analysenotat, august 2017

Markedet for digitalt indhold - omfang og tendenser
Analysenotat, marts 2016

Andre relevante fokusområder

Kontakt

Vil du vide mere om arbejdet mod ulovlig kopiering?

Rådgivning & Videnservice

Charlotte Enevoldsen

Fagchef for medier og kreative erhverv
Medarbejderprofil

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om website cookies.