Klima og energi

Grøn digital genopbygning af Danmark

Efter Corona-krisen oplever Danmark en genopbygning som kræver langsigtet mål hvor vækst og klimaomstilling går hånd i hånd. Dansk Erhverv støtter genopbygningen med vægt på grønne digitale løsninger og en mere klimavenlig hverdag.

På agendaen

World Economic Forum (WEF) vurderer, at digitale teknologier kan reducere klodens udledning af CO2 med 15 pct. i sektorer som energi, fremstilling, landbrug, byggeri, service og transport m.m. Oversat til en dansk sammenhæng er det ca. 7,5 mio. ton CO2. Samtidig er en øget digitalisering også afgørende for fortsat udvikling af vores virksomheder, den offentlige sektor og alle de services, vi dagligt benytter os af. Gevinsterne handler ikke kun om økonomi. Det er også bedre sundhedsbehandling, bedre undervisning, større tryghed, flere valgmuligheder og mange andre gevinster for danskerne.

Corona-krisen har gjort dette meget klart. Samtidigt har corona-krisen understreget betydningen af, at den digitale infrastruktur er afgørende for at udføre effektivt og datakrævende hjemmearbejde, som samtidig har et stort grønt potentiale. Danske virksomheder er godt rustet til at realisere et sådant potentiale med løsninger og kompetencer inden for digitalisering og energiteknologi. Det kræver dog en række målrettede initiativer for at sætte investeringerne yderligere i gang.

Fremryk Smart City-investeringer i 2020-2022

Investeringer i Smart City-løsninger skal undtages fra anlægsloftet frem til 2022. Loftet er en barriere for kommunernes investeringer i Smart City-løsninger, på trods af at projekterne kan skabe en mere effektiv driftsøkonomi, forbedre kommunale services og reducere klimaaftrykket ved mindre kørselsbehov, ressourcespild mm. Det er positivt, at regeringen har indgået en aftale om delvis ophævelse af anlægsloftet for 2020. Det er dog for kort tid, og Smart City-projekter med gevinster for både driftsøkonomien, klimaet og servicen skal undtages fra anlægsloftet frem til 2022. Implementering af Smart City-løsninger kan med fordel indgå i regeringens og kommunernes årlige økonomiaftaler (ØA). Der skal i samarbejde mellem regering og kommunerne årligt udpeges konkrete modne løsninger, der bruger fremtidssikrede netværksteknologier og har vist deres økonomiske potentiale i pionerkommuner. I 2020 anbefaler Dansk Erhverv en aftale om at indføre følgende løsninger:

  • Smart-saltning af veje: Med temperaturfølsomme sensorer og dataanalyse kan saltning af veje målrettes og unødvendig kørsel og saltning undgås.
  • Smart-affaldstømning: Med sensorer i skraldespande, der giver besked, når skraldespanden er fyldt, kan kommuner spare både kørsel og penge på tømninger.
  • Intelligent trafikstyring, trafiklys, variable hastighedstavler og trafikstyring i realtid: fx løsning baseret på GPS-realtidsdata (geolokation) forbedrer trafik-flowet med faldende kødannelse og CO2-udledning til følge.

Boost digitaliseringen i erhvervslivet med 5G, AI og IoT

I Dansk Erhverv foreslår vi, at forskningsreservens indsats for nye teknologiske muligheder forhøjes med 100 mio. kr. i både 2020, 2021 og 2022 for at udvide Innovationsfondens indsats til også at fokusere på potentialet i det nye 5G-mobilnet.

Indsatsen målrettes således anvendelse af 5G, IoT og AI i danske virksomheder i alt fra sundhedsteknologi, logistik, digitalt landbrug til handels- og produktionsvirksomheder. 5G forventes at booste produktiviteten og væksten i danske virksomheder samt at bane vejen for nye grønne løsninger med høje datahastigheder og stabilitet, der understøttes af IoT og AI. Samtidig forbruger 5G-nettene kun omkring 1/10 af den energi, en given dataoverførsel kræver med de nuværende mobilnet. Danmark skal i front med både anvendelse og udvikling af 5G-opkoblede løsninger og indhente efterslæbet ift. udlandet. Forslaget vil både stimulere udrulningen af 5G-infrastruktur og give det digitale og grønne Danmark et generelt løft.

Investering i digital infrastruktur (fiber og 5G)

Dansk Erhverv foreslår, at afskrivningsreglerne tilpasses for at fremme investeringerne i digital infrastruktur. Den digitale udvikling går stærkt, og udstyr til bl.a. mobilnet bliver udskiftet, inden det er afskrevet efter de nuværende regler. Det skyldes bl.a., at SKAT siden regelændringer i 2008 betragter teleinfrastruktur som ’lange aktiver’. Fremover bør digital infrastruktur ikke sidestilles med fx jernbaneanlæg, og vi foreslår derfor, at afskrivningsreglerne justeres tilbage til før 2008, hvor aktiver i teleinfrastruktur kunne saldoafskrives med 25 pct. årligt i stedet for de nuværende 7 pct. Det er fx aktuelt, når mobiloperatører udskifter og opgraderer teknisk udstyr såsom radioantenner i mobilmasterne, hvilket typisk sker med tættere mellemrum, end det inden for de nuværende saldoafskrivningsregler foreskriver. For at fremme investeringerne i 5G-nettet, er det desuden afgørende at give adgang til det relevante frekvensspektrum hurtigst muligt. Det vigtige 3,5 GHz frekvensbånd auktioneres efter planen i efteråret 2020, og ved denne lejlighed bør også 26 GHz båndet auktioneres. 26-GHz-frekvensbåndet vil spille en stor rolle for at indfri potentialet i 5G med meget høje hastigheder og lave latenstider. Udnyttelsesmulighederne for båndet er dog teknisk fortsat begrænsede, hvilket bør afspejles i auktionsvilkårene.

Forslaget forventes alt andet lige at medføre fremrykningen af en del investeringer. At skønne over effekten er dog behæftet med meget stor usikkerhed.

Øget adgang til grønne data

Adgang til data er nutidens råstof i udvikling af grønne digitale løsninger. Selvom Danmark er kommet langt med at kvalitetssikre og gøre offentlige data fra statslige myndigheder tilgængelige i det såkaldte grunddataprogram via distributionsplatformen ’Datafordeleren’, er der et potentiale for at komme længere i samme retning med adgang til fx kommunale data og forsyningsdata fra el, vand, varme mm. Data fra offentlig forsyningsvirksomhed eller områder, der ved offentlig regulering gives koncessioner, licenser mm. fx indenfor vand, el, fjernvarme, gas mm. bør gøres offentligt tilgængeligt. Opgaven kan forankres hos fx Digitaliseringsstyrelsen, der samordner og yderligere åbner for adgang til anonymiseret data for fx danskernes forbrug af affald, vand, el og fjernvarme samt transportmønstre. Forslaget vil have effekt på udvikling af nye grønne digitale løsninger, som netop under corona-krisen har vist potentialet.

Mobility as a Service

Mobility as a Service (MaaS) er en vigtig brik i at sørge for, at borgernes mobilitetsbehov bliver opfyldt på den mest effektive og grønne måde. Alle forsøg med MaaS har vist, at denne løsning er med til at få borgerne til at fravælge privat ejerskab af køretøjer. Succes på dette område kræver som første indsats, at forskellige udbyderes løsninger kan tale sammen, ved at der udvikles tekniske snitflader (API'ere), som alle får adgang til. Sker det ikke, vil der komme en lang række løsninger, der ikke kan tale sammen. Det vil ødelægge hele ideen om mobilitetstjeneste efter behov. På nuværende tidspunkt er det alene Rejseplanen, der forsøger at udbyde denne løsning, men den er ikke inklusiv. Taxaer, delecykler, løbehjul, udlejningsbiler, delebiler, langdistancebusservices mv. er ikke i tilstrækkeligt omfang en del af Rejseplanen.

Derfor foreslår Dansk Erhverv en obligatorisk API-deling for at fremme multimodalitet. Mobilitetsudbydere i Danmark bør stille visse data til rådighed offentligt gennem et API (fx MDS API), så mobilitetsudbydere kan integrere andre services i deres teknologi og derigennem fremme bæredygtig transportadfærd. Forslaget gælder for:

  • Offentligt ejede eller delvist ejede mobilitetsudbydere
  • Private mobilitetsudbydere der varetager en offentlig opgave vundet fx gennem udbud.
  • Private mobilitetsudbydere der har en offentlig licens eller koncession.

Andre relevante fokusområder

Kontakt

Rådgivning & Videnservice

Ulrich Bang

Klima- og energichef
Medarbejderprofil

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om website cookies.