Klima og energi

Bæredygtigt offentligt og privat forbrug

Offentlige og private aktører kan yde en stor indsats ved brug at bæredygtige løsninger til at formindske klimaaftrykket i Danmark. Dansk Erhverv mener, at offentligt og privat forbrug er helt centralt i en grøn omstilling.

På agendaen

Ifølge Concito stammer 45 pct. af hver danskers årlige påvirkning af CO2-belastningen fra forbrug af fødevarer, elektronik, tøj osv. Samtidig er danske service-, handels- og rådgivningsvirksomheder alvorligt ramt af coronakrisen. 

Det offentlige køber ind for 380 mia. kr. om året, hvilket svarer til hele 17 pct. af det danske BNP. Klimaaftrykket af det offentlige forbrug var på ca. 3 mio. ton CO2 i 2018 excl. el og varme. Med andre ord kan offentligt indkøb være en kæmpe katalysator for den grønne omstilling.

Grønne og klimarigtige offentlige indløb
Offentlige prioriteringer kan flytte og skabe private markeder og en offentlig, målrettet indsats i forbindelse med indkøb giver ikke bare klimaeffekt på det offentlige indkøb. Det kan også skabe løsninger, som private kan efterspørge, og dermed skaleres klimaeffekten af den offentlige indsats, samtidig med der skabes nye grønne virksomheder. Offentligt og privat forbrug er dermed helt centralt i en grøn omstilling, og i en genopretning af dansk økonomi.
Derfor foreslår Dansk Erhverv et klimamål for det offentlige indkøb og forbrug på 70 pct. i 2030 med et delmål i 2025. Det vil nedsætte klimabelastningen med 1 mio. ton CO2 i 2025 og over 2 mio. ton CO2 i 2030. For at nå målet skal:

  • Klima- og miljøkrav indgå som konkurrenceparameter i udbud. Der skal evalueres på tilbudsgivers evne til et levere innovative grønne løsninger.
  • Der skal udvikles standarder for beregning af klima- og miljøpåvirkning af offentligt forbrug. Regnemetoderne skal standardiseres, så der anvendes samme standarder alle steder.
  • Grønne OPP-projekter skal fritages fra kommunale og regionale anlægs- og driftsrammer. Kommuner og regioner skal, i samarbejde med privat virksomheder, kunne søge om klimavenlige og innovative projekters undtagelse fra anlægs- og driftsrammer, hvis projektet kan anskueliggøre en væsentlig reduktion af klimabelastningen og desuden gerne have eksportpotentiale.
  • Besparelser på det offentliges forbrug af eksterne rådgivere ophæves i 2020 og 2021. Der er brug for et tættere samarbejde mellem det offentlige og rådgiverbranchen, der kan levere innovation, viden og kompetencer til at sikre den grønne omstilling. 

Derudover opfordres regeringen til i arbejdet for en ambitiøs EU Green Deal at sikre, at revisionen af EU’s public procurement-direktiver om offentlige  indkøb tager kriterierne om klima og bæredygtighed med som obligatoriske kriterier.

Bedre almene boliger og offentlige bygninger
Fremrykning af klimarenoveringer af almene boliger samt offentlige bygninger kan ikke alene sikre beskæftigelse i byggeriet og de afledte erhverv i fx servicesektoren. Med boligaftalen d. 19. maj 2020 er der taget et godt skridt i forhold til almene boliger, men der er et større potentiale. Med klimakrav som sigter på både et lavt energiforbrug i driften af bygningen samt klimakrav til design og anvendelse af byggematerialer med en lav klimapåvirkning, understøtter kravene også innovation og udviklingen af fremtidens grønne løsninger indenfor en lang række byggeri, rådgivning samt services.

Dansk Erhverv foreslår:

  • Oprettelse af Klimafond til boost af renovering af almene boliger. For at booste klimarenoveringer af almene boliger foreslås der i tillæg til Boligaftalen af 19. maj 2020, at Nybyggerifonden i Landsbyggefonden omdannes til hhv. en Klimafond og Nybyggerifond for det almene byggeri. Klimafonden vil forøge renoveringsomfanget i den almene sektor med 2 mia. kr. årlig fra 2021-2026, i alt 12 mia.kr. 
  • Offentlig-privat klimarenoveringspartnerskab. Den offentlige bygningsmasse rummer et stort klimapotentiale både i driften, men også i forhold til den indlejrede CO2 i bygningerne. Samtidig kan fremrykning af renoveringer af offentlige bygninger være med til at holde hånden under beskæftigelsen i den private sektor og bidrage til innovation og udvikling af nye grønne løsninger og services. Det er positivt, at regeringen har indgået en aftale om delvis ophævelse af anlægsloftet for 2020. Dansk Erhverv foreslår at suspendere anlægsloftet i kommuner og regioner i 2021 og 2022 for klimarenoveringer af offentlige bygninger og institutioner ved offentlig-privat partnerskab – fx via EPC (Energy Performance Contracting) eller andre OPP-modeller.

Bæredygtig import
Danmark er en handelsnation, hvor rygraden i vores virksomhedsstruktur består af små og mellemstore virksomheder. En stor del af vores forbrug er importerede varer og produkter fra SMV’er. I Danmark kan virksomhederne få hjælp til eksporten fra Trade Council under Udenrigsministeriet. Men der er ikke samme hjælp, når det kommer til import og leverandørkædestyring. Dansk Erhverv foreslår derfor, at der oprettes en lignende importrådgivning for ansvarlig import og klimapåvirkning i leverandørkæden under Trade Council. Det skal bidrage til, at danske virksomheder mere effektivt kan løfte arbejdet med klima og miljø i hele værdikæden. Målet er, at danske virksomheder kan blive first in class til en ansvarlig, grøn leverandørstyring, så vi løfter den grønne og klimarigtige import. Det kan desuden give potentiale for, at Danmark kan give en grøn klima-hub i EU for reeksport af vare fra tredjelande. 50 pct. af vores eksport er importerede delløsninger.

En mere cirkulær økonomi
Mere genbrug og øget genanvendelse, hvor ressourcer og materialer ikke spildes, er et centralt element i løsningen af klimakrisen og i en mere cirkulære økonomi. Dansk Erhverv foreslår en øget indsats på i første omgang plast, emballager og tekstiler.

Emballager og plast
I 2025 skal alle emballager i EU bestå af 55 pct. genanvendt materiale, og emballagerne skal være 100 pct. genanvendelige i 2030. Der er derfor et voksende dansk og europæisk marked, og de virksomheder, som er først med de bedste grønne løsninger, kan vinde betydelige markedsandele. Det er en mulighed for danske grønne virksomheder.

Dansk Erhverv foreslår:

  • Styrket genanvendelsesmarked i Danmark ved reform af affaldslovgivningen. Øget anvendelse af genbrugsplast gennem ændring af den danske
    emballageafgift.
  • Udbud af minimum 2-4 anlæg til sortering og genanvendelse af emballage, der er funktionsdygtige i 2025, sådan at grønne løsninger
    kan kommercialiseres og skaleres i Danmark, i forbindelse med at Producentansvar for emballage skal fungere.
  • Øge materialernes genanvendelse gennem et forstærket indre marked for affaldsbehandling. Konkret skal det ske ved en revision af
    EU-regler for grænseoverskridende transport af affald.
    Forslaget forventes at øge private investeringer med ca. 300 mio. kr. og beskæftigelsen med 200 personer.

Bæredygtige tekstiler
Danmark har store innovative, globale mode- og tekstilvirksomheder, og et
stort potentiale for udvikling af nye bæredygtige tekstiler, så vi kommer på
forkant med udviklingen.

Dansk Erhverv foreslår:

  • Etablering af Partnerskab for Bæredygtig Mode og Tekstil, der skal understøtte omstilling til bæredygtige og mere klimavenlige tekstiler med en bevilling på Finansloven 2021 på 25 mio. kr. fordelt over 5 år.
  • Fremme øget genbrug af tøj og tekstil ved udfasning af opdelingen mellem håndværk og service i boligjobordningen, således at reparation af tøj er opfattet.
  • Styrk vidensopbygning og kompetencer i danske virksomheder i bæredygtigt design og nye cirkulære forretningsmodeller ved at udvide og kvalificere de eksisterende praktikforløb.

Andre relevante fokusområder

Kontakt

Rådgivning & Videnservice

Ulrich Bang

Klima- og energichef
Medarbejderprofil

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om website cookies.