Carnet

Oprindelsescertifikat

Ved eksport til en række lande kræver modtager, at der vedlægges et oprindelsescertifikat udstedt af det nationale Chamber of Commerce, som dokumenterer varens oprindelse.

Dansk Erhverv - The Danish Chamber of Commerce - er af Told og Skattestyrelsen bemyndiget til at udstede sådanne Oprindelsescertifikater efter de anvisninger, som EU-lovgivningen foreskriver. Dansk Erhverv udsteder Oprindelsescertifikater til såvel medlemmer som ikke-medlemmer af organisationen. Medlemmer har en rabatfordel.

Hvordan får jeg et Certifikat?
Certifikatet kan bestilles elektronisk på Dansk Erhvervs online portal for eksportdokumenter, hvor du selv kan vælge format på Certifikatet (printet, digitalt eller afhentet).

Ekspeditionstid
Alle ansøgninger der er modtaget inden kl. 12:00, bliver behandlet og sendt samme dag eller det kan afhentes efter kl. 14:00 på vores kontorer i henholdsvis København, Odense, Aabenraa, Aarhus eller Aalborg. Ved personlig fremmøde er det muligt at få certifikatet underskrevet straks, hvis ansøgningen er korrekt udfyldt.

OBS! - Embassy of Saudi Arabia in Denmark
Det er ikke nødvendigt at få legaliseret dokumenter hos Saudi Arabiens ambassade for danske varer der sendes direkte til importøren i Saudi. Dokumenterne skal blot være stemplet af Dansk Erhverv.

Nyt krav fra Iraks ambassade ved legalisering
Iraks ambassade har indført nyt krav for legalisering på varer, som ikke har dansk oprindelse. Irak legaliserer ikke dokumenter, hvor oprindelsen IKKE er dansk, med mindre der medfølger et brev fra virksomheden med beskrivelse af varerne. Brevet skal stemples af Dansk Erhverv og på ambassaden, og skal følge forsendelse hele vejen til modtager.

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om website cookies.