Medlemskab og netværk

Rådgivningsudvalget

Dansk Erhvervs Rådgivningsudvalg består af toneangivende rådgivervirksomheder og er rådgivende i forhold til Dansk Erhvervs bestyrelse.

Rådgivningsudvalgets hovedopgave er at udarbejde og fremkomme med forslag til konkrete politiske forslag, udspil og/eller anbefalinger til, hvad Dansk Erhvervs politik bør være. Rådgivningsudvalgets opgave er derfor også at sikre Dansk Erhverv størst mulig politisk gennemslagskraft og synlighed, når det gælder forhold i og omkring rådgiverbranchen.

Endvidere skal Rådgivningsudvalget drøfte forhold af betydning for rådgivningsvirksomheder og branchen, som rejses af Dansk Erhvervs bestyrelse, direktion, markeder, medlemsvirksomheder, brancheforeninger eller Rådgivningsudvalget selv.

I Rådgivningsudvalgets arbejde med at sikre størst mulig politisk gennemslagskraft og synlighed, når det gælder forhold i og omkring rådgiverbranchen, kan Rådgivningsudvalget i samråd med direktionen og relevante fagmedarbejdere arrangere møder med ministre, MF’ere, MEP’ere, organisationer m.v. Herudover kan Rådgivningsudvalget foranstalte medlemsmøder, høringer, analyser, publikationer, pressehistorier m.v., ligesom udvalget kan nedsætte ad hoc-arbejdsgrupper, tænketanke o. lign.

Udvalgsmedlemmerne inviteres af Dansk Erhverv og afspejler forskellige dele af den samlede rådgiverbranche. Mandatet følger den enkelte medlemsvirksomhed eller brancheforening. Medlemmer af Dansk Erhvervs bestyrelse er berettiget til at indtræde som medlemmer af Rådgivningsudvalget, såfremt de har en branchemæssig tilknytning. Udvalgsmedlemmerne udpeges for en 2-årig periode.

Kontakt

Rådgivning & Videnservice

Daniel Møller Jensen

Chefkonsulent
Medarbejderprofil

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om website cookies.